12. september 2014

Pindhus

Pindhuset er muligvis lavet til pindsvin, men herhjemme bruges det til Shaw’s jirds og ørkenrotter med stor succes.

Hos ørkenrotterne er det utroligt populært i barselsburet, når ungerne har fået øjne – så bliver der leget “tag fat” gennem de mange huller og puttet i bunden af huset. Det graves ned og bliver brugt som “fordelingscentral” ud til tunneller fra hullerne og giver en masse sjov i buret. Det er et kæmpe hit hos ørkenrotter, også hos de voksne, som elsker at lave rede i bunden, gerne gravet godt ned. Det stimulerer tydeligvis deres naturlige behov for en rede nedgravet med en gang op til overfladen og giver trygge ørkenrotter.

Hos Shaw’s jirdsne er det meget populært at lege i også. De tumler rundt inde i det, ovenpå og sover derinde. Det bruges pt. til platform til madskålen og det har givet en ny adfærd hos dem – de snupper maden på toppen og løber ind under huset og spiser. Det virker til at være naturlig adfærd for dem at hente mad på denne måde og de nyder at have et “spisehus”.