13. januar 2013

Salg

Generel salgsinfo:

  • Pris: 75,- stk. Mængde rabat ved køb af flere (2 for 130,-, 3 for 170,- og hver efterfølgende koster 40,- stk)
  • Ingen ørkenrotter sælges til at gå alene – har man ikke ørkenrotter i forvejen eller reserveret andet sted, sælges de minimum to og to sammen.

Ørkenrotteunger sættes til salg via til-salg siden og fælles for alle unger vil det gælde:

  • Mindst 6-8 uger gammel, gerne ældre, før den forlader hjemmet (afhænger meget af deres udvikling)
  • Fysisk sund og rask
  • Er håndvandt – jeg garanterer ikke de er tamme, men de vil alle være håndteret dagligt, fra de begynder at komme ud fra reden omkring 14 dages alderen. Dette gør det nemmere for ny ejer at gøre dem tamme.
  • Vokset op i et godt og stimulerende miljø – uden plastik i buret.
  • Vokset op på godt kvalitetsfoder og introduceret til masser af tilskudsfoder, så deres vækst er optimeret fra start.
  • Sociale og adfærdsmæssigt sunde uden indlært stereotyp adfærd.
  • De vil alle blive navngivet ud fra et tema på stamtavlen. Er ungen reserveret inden den er 5 uger gammel, kan køber bestemme navn ud fra temaet.

Med ørkenrotteunge herfra følger der altid:

  • En lille madpakke af det foder de er vant til
  • Lidt af det kendte bundstrø, så de kommer over med noget der lugter hjemligt.
  • Pasningsvejledning
  • Information om kuldet
  • Stamtavle

Reservation
Det er naturligvis muligt at blive skrevet på venteliste. En venteliste-opskrivning betyder at man er skrevet op til en unge evt. med ønske om køn og/eller farve.
Man kan også reservere en bestemt unge, men dette kræver at 50% af prisen overføres i reservationsgebyr (som ikke tilbagebetales, hvis køber springer fra). Før reservationsgebyr er betalt, vil dyret ikke være reserveret.

Skriv et svar